torsdag den 22. december 2011

Konfekt


Så fik vi lavet lidt konfekt til juleaften. Sif og Tjalfe synes det var hyggeligt at være med, det blev ikke til så mange figurer fra Tjalfe, det handlede mest om at mase det hele ud til ingenting :-) men hyggeligt var det og her ses ungernes egne figurer :)


Her er en lille andel af det konfekt jeg fik lavet. Min mand Morten elsker marcipan med en mandel i midte og så lige dyppet i chokolade, så dem er der lavet rigeligt af :) også marcipankugler vendt i chokolade, drysset med hakkede mandler og violer. Til sidst rød og grøn marcipan både som rylle skåret i mindre stykker og som tern, hvor den ene side er dyppet let i chokolade. Mums :-)


Mit hele store konfekt-projekt var denne træstamme med en lille landmus på :) opskriften har jeg fra et af mine koneblade :-) som jeg tit køber :-)



Opskrift på træstamme:
Jeg har halveret den oprindelige opskrift, da jeg synes den virkede til at blive meget stor og jeg synes mit resultat er passennde i str.
Jeg brugte:
250 gr marcipan
100 gr mørk chokolade
100 gr nougat
2 dl piskefløde
2 stjerneanisblomster
ca 200 gr chokoladeknapper
100 gr smuttede og hakkede mandler
lidt grøn pastafarve

Knus stjerneanis og bland i fløden i en gryde, lad simre 5 min, tag af blusset og trække. hak chokolade og skær nougaten ud, bland i fløden. kør blandingen igennem en si og stil på køl, smid anisblomsterne ud. Tag 200 af de 250 gr marcipan og rul ud mellem to opsprættede frostposer, ikke for tykt. smør herefter marcipanen med den afkølede nougatcreme, drys med hakkede mandler og rul den sammen. tag de sidste 50 gr marcipan og gentag proceduren. brug den lille rulle til grene som skæres skråt og sættes på med lidt nougatcreme. smelt chokoladeknapperne og smør på træstammen, lad køle lidt uden chokoladen stivner helt og lav lidt mærker med en gaffel, så det ligner træ.
Træstammen ligger på en bund af hakkede mandler, som jeg har farvet med grøn pastafarve i en frysepose (rod hakkede mandler og farve rundt i posen indtil farven er godt fordelt) så har jeg lavet to paddehatte og en lille mus i marcipan.
Chokaldegrenene er lavet af smeltet chokoknapper i en frysepose sprøjtet ud på bagepapir og lagt i køleskabet en halv time, hvor de herefter kan tages forsigtigt af bagepapiret.
God Fornøjelse :-)


Denne træstamme bliver helt sikkert et hit hos ungerne :-)


Resterne af nougatcremen brugte jeg til at smøre en kage op med, som jeg har lavet til i morgen. billeder kommer når fødselaren har fået kagen d 24-12-2011 :)





Ingen kommentarer:

Send en kommentar