lørdag den 22. september 2012

Hytteostboller

Hytteostboller

Du skal bruge:

1½ dl lunkent vand
30 g gær
1 tsk sukker
1 knsp. salt
300 g hytteost
50 g margarine
50 g tranebær
50 g solsikkekerner
300 g mel + lidt mel til at forme bollerne med.

Tænd ovnen på 200 grader.
Smelt margarinen og køl af (jeg bruger flydende margarine) Rør gæren ud i vandet, tilsæt salt, sukker, margarine og hytteost. Bland mel, tranebær og solsikkekerner i dejen. den skal være klæbrig. Lad dejen hæve i en ½ time, gerne længere.
Deles i 9 stykker og trilles til boller (hav lidt mel ved siden af til at dyppe hver dejklump i, så fedter det ikke lige så meget når du triller dem) Sæt bollerne på en plade og lad dem efterhæve ½ time.
Bages i 20-25 min.

Weekendhygge :)

I dag har vi haft besøg af vores gode venners to piger Ida og Anna :) så tænkte jeg at vi skulle have lidt lækkert. Så jeg bagte to forskellige slags hytteostboller og en banankage :) Og så skulle der da også lidt varm kakao med flødeskum til :)
 

 
Mums :)

Hello Kitty

Emma fylder 3 år i morgen og hendes mor og far synes hun skulle have en fin kage med Hello Kitty.
Kagen er lyse bunde med et lag karamelcreme og et lag jordbærmousse med hakket chokolade i :) Kagen er smurt op med PSC inden fondant er lagt på. Hello Kitty og hjerte er skåret i fondant. Kanten er tyllet med RI.
 


Karamelcreme

Karamelcreme

1 ds kondenseret mælk (fåes i de fleste supermarkeder eller hos specialkøbmanden)
½ l piskefløde
3 blade husblas
Evt 100 g chokolade eller nødder

Kog dåsen med kondenseret mælk i 2½ - 4 timer, husk dåsen skal være dækket med vand hele tiden.
Læg husblas i blød i koldt vandt, mindst 10 min.
Tag herefter karamelmassen ud af dåsen og over i en ny gryde, hæld piskefløden over og rør rundt, det skal være godt blandet sammen. Tilsæt den udblødte husblas og rør rundt indtil det er opløst. Hæld massen i en skål, læg husholdningsfilm over, sørg for det lægger nede på massen, sæt i køleskab 6-8 timer.
Efter afkøling piskes massen op med håndmixer til den er godt stiv, ca 5 min. Tilsæt herefter hakket chokolade, hakkede nødder eller begge dele :)
Cremen er klar til brug :)

Næste gang vil jeg prøve at lave karamel fra bunden :)

torsdag den 20. september 2012

Red Velvet Cupcakes

Red Velvet Cupcakes.                  
Super lækre cupcakes som bliver dejligt svampede med den lækreste topping.
Opskriften har jeg fundet her og så har jeg selv justeret lidt i den, det der står i parentes :)

125 g mel                                                                                 
1/4 tsk. Salt                         
10 g kakao                                                                   
57 g smør 
150 g sukker                                                
1 stort æg                                                                                         
½ tsk. vanille essens                                                                    
120 ml kærnemælk                                                                 
1 spsk. rød farve (jeg bruger pastafarve, den trænger mere igennem)                                                       ½ tsk. hvid eddike (jeg bruger hvidvins eddike)
½ tsk natron                               
1/4 tsk. Bagepulver                
Alle ingredienser bør have stuetemp. Mel, salt, kakao og bagepulver blandes sammen i en skål (evt. sigtet for at undgå klumper). Kærnemælk og rød farve blandes sammen. Smør og sukker piskes hvidt og luftigt. Ægget tilsættes. Skrab siderne af skålen. Tilsæt vaniljen. Skiftevis tilsættes mel blanding og kærnemælks blanding til sukkerblandingen. Start med mel, kærnemælk, mel, kærnemælk og resten af melet. I en lille skål hældes eddiken og natron tilføjes. Rør hurtigt rundt og tilsæt det til dejen. Rør det hele sammen og hæld straks dejen op i formene, ca. 1/3 del fyldt. Kagerne bages ved 175 grader i 18-23 min.

Frostingen er Creme Cheese Frosting med fløde.
113 g smøreost (jeg bruger Buko flødeost natural)                                                           
1/4 tsk. vanilje essens                                                           
30 g sigtet flormelis  (jeg bruger nok lidt mere)                                                               
80 ml fløde (her bruger jeg mælk og knap så meget)                                                                    
Smøreosten piskes til den er glat og blød. Vanilje og flormelis tilsættes. Arbejder du med røremaskine starter du med kagespaden, men skifter nu til piskeriset. Bruger du håndpisker kører du bare med piskerisene hele tiden. Nu tilsættes fløden lidt af gangen. Det hele piskes indtil cremen bliver så tyk så du kan sprøjte med den. Det kan du se ved at stikke en ske ned i skålen, står der spidser op er den god nok. Men det er vigtigt at være sikker, for ellers bliver din frosting for flydende.

God fornøjelse :)

RKT

RKT
(Rice Krispies Treat)
 
Bruges til at modellere mindre eller større figurer af
250 g skumfiduser (dem man bruger til grill)
75-100 g olie  
175 g Rice Krispies

Skumfiduserne smeltes i mikrobølgeovn 600-700 watt. Tilsæt olie og Rice Krispies. Lad det køle lidt af og så kan du forme det, som du ønsker.
Brug engangshandsker, da det klistrer temmelig meget. Smør handskerne ind i olie, det kan afhjælpe at massen ikke sætter sig fast i handskerne.
Man kan forme RKT elementerne en lille uges tid før det skal anvendes. Opbevares i lufttæt beholder.

Ny inspiration

Ny inspiration :)
 
 
Så kom manden min lige hjem med en lille bog til mig :) Skøøønt :)
Tror vist jeg er nødt til at lave et lille kagebord :)
Gad vide om der er nogle der vil komme og prøvesmage :)

mandag den 17. september 2012

Macaroons

Efter at have set den store bagedyst dr1, fik jeg lyst til at afprøve mine evner på macaroons :)
Det blev til lyserøde macaroons med mørk- og hvid chokoladeganache
 
De sprækkede en smule i overfladen, men pyt, de smagte fantastisk :)
 
 
Macaroons
(opskriften giver ca. 60 stk., der er 4 cm. i diameter)
Ingredienser:
200 g. æggehvider
250 g. flormelis  
250 g. smuttede mandler 
250 g. sukker    
70 g. vand   
evt. lidt pasta- eller pulverfarve
Fremgangsmåde:

1) Mandler og flormelis males helt fint i en blender og sigtes ned i en skål. Eventuelle klumper skal blendes igen. 2) Kom den ene portion æggehvider på 50 g. i skålen. Vent med at røre rundt. Tilsæt farve, og sæt skålen til side til senere. 3) Den anden portion æggehvider kommes i en skål. Sørg for at have din elpisker klar ved siden af. Vent med at piske - det skal bare være klar til lidt senere.        4) Vand og sukker kommes i en tykbundet gryde over medium varme og der monteres et sukkertermometer. Bring blandingen i kog. Rør ikke rundt i siruppen, da der ellers kan dannes krystaller. 5) Når boblerne begynder at dannes i gryden, startes piskningen af æggehviderne med elpiskeren. Pisk hviderne stive. Det tager ca. 3 minutter. 6) Når sukkerblandingen når 118 grader (det skulle være samtidig med at æggehviderne er klar) fjernes gryden fra varmen. Mens mixeren kører på max hældes siruppen ned i hviderne. Sørg for at hælde langs siden af skålen. 7) Fortsæt med at piske æggemassen ved medium hastighed indtil massen er kølet ned til kropstemperatur. Den færdigt piskede æggemasse skal være stiv og meget skinnende. 8) Med en dejskraber foldes 1/3 af æggehvidemassen ind i mandel-blandingen. Bland kraftigt for at få evt. farve fordelt til massen er sej og blød. Fold nu resten af æggemassen ad 2 omgange. Fold blidt men grundigt indtil blandingen er blød og godt blandet. Dejen skal være meget tyk, flyde langsomt og må ikke være løbende. 9) Kom blandingen i en sprøjtepose med en rund tyl på 1 cm. monteret. På nogle stykker papir tegnes cirkler på 4 cm (svarer til et fyrfadslys) med 2,5 cm's mellemrum. Disse papirer lægges nu under bagepapiret, og mandelmassen sprøjtes ud indenfor cirklerne. Når der tylles, så gør det hurtigt, vertikalt og skær hurtigt massen over, inden tyllen flyttes til den næste cirkel. 10) Bank bagepladerne mod bordpladen for at fjerne luftbobler fra de tyllede macaroons. De vil flyde en lille smule ud, når der bankes.  11) Nu skal de lufttørre i ca. 1 time, indtil der kan mærkes på dem med fingeren uden at dejen hænger fast. 12) Bages 15 minutter ved 150 grader varmluft.                        13) Bagepapiret løftes af bagepladen. Lad de bagte macaroons køle helt af inden de fjernes fra papiret.

Chokoladeganache til fyld
Ingredienser:
100 g. mørk hakket chokolade eller hvid chokolade
80 ml. piskefløde
20 g. smør ved stuetemperatur
Fremgangsmåde:
1) Kom chokoladen i en skål. Varm fløde og havtorn til kogepunktet i en gryde, og hæld den over chokoladen. Lad det stå 15 sekunder og rør dernæst rundt til en glat ganache. Tilsæt smørret og rør igen til en glat creme. 2) Sæt ganachen på køl mindst 1 time før den bruges til fyld i macaroons.       3) Sprøjt ganachen ud i en cirkel i den nederste macaroons periferi.
Afslutningsvis dryssede jeg lidt revet chokolade over dem i æsken :)
Opskriften har jeg fundet her


 
Og til sidst blev de lagt i en lille æske og pakket fint ind med en smuk rose og vupti, en lækker værtindegave :)

fredag den 14. september 2012

Choko-Mokkatærte

Min dejlige mand er med  i en Loge i Kalundborg og de havde i dag planlagt en Tour hvor de skulle køre rundt til alle konerne :) Så jeg havde da, som den gode Kone jeg er, lavet lidt lækkert til mændene :) Kage og Irish Coffee
 
 
Jeg er rigtig glad for Mette Blomsterberg og har for noget tid siden erhvervet mig Politikens bog om dessert af hende :)
I den er der en kage jeg længe har ville lave, så nu bød muligheden sig.
 

 
kagen er en choko-mokkatærte og selvom jeg ikke kan lide kaffe, synes jeg faktisk den smagte rigtg godt :) Og vigtigst af alt, det synes mændene også :)

Lotte 60 år

Lotte fylder 60 år og skal holde fest i dag, derfor ville hendes datter overraske hende med nogle kager :)
 
 
Der er 3 lyse lagkagebunde i hver kage med et lag chokolademousse og et lag limemousse imellem, herefter smurt op med PSC og overtrukket med fondant.

 
Lotte elsker orkideer, derfor skulle det selvfølgelig være pynten :) de er lavet af fondant tilsat tylosepulver, dustet og sprayet med glaze spray :)

lørdag den 28. juli 2012

Kagekonkurrence

Bedre sent end aldrig :-)
Her ser i mit bidrag til kagekonkurrencen der blev afholdt i forbindelse med den lokale byfest. Der var mange flotte kager og de blev bedømt på udseende og smag. Jeg havde lavet red velvet bunde smurt med cream-cheese-frosting og et lag hindbærmousse,
Min kage vandt desværre ikke, men min kagevenindes kage vandt på udseendet :-)
Og ja som var det et billede af min kage der kom i avisen :-)
 
Alle figurer er håndmodelleret i fondant :-)
 

 
Note til mig selv, efter jeg har lavet denne kage, er at det er forfærdeligt at arbejde med fondant i varmt og fugtigt hår :-)



onsdag den 4. juli 2012

studenterhue

Kage til en sød studine :-)


Kagen studenterhuen ligger på er lyse bunde med mokaimousse imellem og smurt op med PSC.


Selve huen er en lys bund smurt op med PSC.


alt pynten er fondant :-)

Sygeplejerske

Kage til en nyuddannet sygeplejerske


Min søns børnehavepædagog har en veninde der lige er uddannet  som syge plejerske og så skulle hun da have en fræk kage med uniform :-)


Bundene er Red velvet cupcake-dej, smurt med cheese-cream imellem hvert lag med hindbærmousse.


Uniform og pynt er fondant.


og selvfølgelig den fine sygeplejerske-nål :-)

lørdag den 23. juni 2012

Brownies

Brownies til 2 gange rund fødselsdag :-)


Min Svigerinde og Svigerfar fylder i år henholdsvis 30 og 60 år og de holdte en fælles fødselsdag Sankt Hans aften.


De havde booket en softicemaskine til festen og spurgte om jeg ville lave nogle brownies til, og selvfølgelig ville jeg det :-)
Selve kagerne var der ikke mange "ben", men de 6x2 håndlavede roser, de tog sin tid og så er det første gang jeg prøver at lave roser på tråd og derefter binde dem sammen med blade osv :-)


Der blev lavet seks kager med kakaoglasur og tekst på hver :-)


Et lille nærbillede af den ene rose

lørdag den 16. juni 2012

Cupcakes til Bryllup

Min skønne Kusine og hendes kæreste skulle giftes og de spurgte om jeg ville lave nogle lækre cupcakes til deres reception :) Og selvfølgelig ville jeg det, så jeg fik lavet omkring 90 Red Velvet Cupcakes med cream-cheese-frosting drysset med små røde hjerter.
 
 
Se opskriften her
De smagte fantastisk :)

 
Det smukke brudepar :)

fredag den 23. marts 2012

Prinsessen på hjertet

Prinsessekage
De fleste piger på 4 år drømmer om prinsesser i lyserødt :-) dette var også tilfældet ved den lille pige der skal have denne kage, som hendes forældre vil overraske hende med :-)
Kagebunden er chokoladekage og moussen imellem lagene er jordbærbær mousse, kagen er herefter smurt op med vanilliefrosting og betrukket med fondant.

Pigen er modelleret i fondant, med inspiration fra Debbie Brown.
De små blomster er stukket ud med blomsterudstikker og herefter præget med en mould købt hos annettesfavoritter derefter dustet med farve, købt samme sted :-)

søndag den 12. februar 2012

Plettet Hundehvalp

Lyserød plettet hundehvalp til 2 små piger :-)


Den firkantede kage er chokoladekage med jordbærmousse imellem.


Hundehvalpens hoved og krop er chokoladekage bagt i to boldforme, smurt op med vanilliefrosting og betrukket med indfarvet fondant


Den lille hundehvalp fik et lille hjerte som plet på bagen :-)

jordbærmousse

Opskrift på jordbærmousse.

2ps frosne jordbær a ca 500 g
100-200 g sukker
250 g flormelis
8-10 blade husblas
½ L piskefløde

De frosne jordbær bringes i kog og simrer i ca 15 min sammen med sukkeret. læg husblas i blød i koldt vandt. Herefter blendes jordbær sammen med flormelis, vrid husblas og rør i den varme jorbærmasse. Stilles på køl i 2-3 timer. Pisk piskefløden stiv og vend den kolde jordbærmasse i flødeskummen. Stil på køl indtil den skal bruges.
Velbekomme :-)

mandag den 23. januar 2012

Wild West Dancer

Så fik jeg lavet en kage fra min fantastiske bog af Debbie Brown
Det blev til en Wild West Dancer kage til min gode venindes storebror :-)


Kagen er lavet af chokobunde og imellem bundene er der hindbærmousse og Chokolademousse. Kagen er er smurt op med kakaofrosting og der er ikke kommet fondant på siderne. Kjole og ben er lavet af fondant. Og så er der kommet en lille bort rundt om kagen, som en lille fin afslutning.


Kagen er til 10-12 personer :-)

Hindbærmousse

Opskrift på hindbærmousse

1 ps frosne hindbær (ca 500 g)
300 g flormelis
1 tsk citronsaft (kan udelades)
4-5 blade husblas
½ L piskefløde

Læg husblas i blød i koldt vand. De frosne hindbær varmes op i en gryde, de skal lige op og koge lidt i et par min og herefter de står på svagt blus i 15 min ( så er du sikker på at alle evt bakterier er væk ) Herefter blendes de med flormelis. Citronsaft tilsættes. Vrid den bløde husblas og kom den i hindbærmassen og rør rundt. Sæt massen på køl i 2-3 timer. Pisk piskefløden, godt stiv. Vend den i hindbærmassen. OBS sørg for at hindbærmassen er helt kold. Sæt hindbærmoussen i køleskabet, gerne natten over. Herefter er moussen klar til brug.

God fornøjelse.

chokolademousse

Opskrift på Chokolademousse

1/2 L piskefløde
250 g lys chokolade
4 blade husblas
evt. 100 g hakket mørk chokolade

Læg husblas i blød i koldt vandt. Hak den lyse chokolade og kom det i en skål. Varm piskefløden op, den må ikke koge. Hæld lidt af den varme fløde over den hakkede lyse chokolade og rør. hæld herefter den resterende del af fløden over og rør indtil massen er blank. Vrid den bløde husblas og kom den i choko/fløde massen. Læg husholdningsfilm ned i skålen ovenpå  massen (så danner den ikke skind når den står på køl) og køl ned i 3-5 timer. Herefter piskes massen op med håndmixer. Derefter kan du tilføje hakket mørk chokolade, hvis du har lyst :-)

God fornøjelse :-)

torsdag den 12. januar 2012

julekage

Opskrift på juletræskage:
Mængden passer til en juletræsform.

300g hvedemel
200g flydende eller smeltet margarine
6 æg
300g sukker
3 dl ymer(jeg brugte kærnemælk)
4 tsk bagepulver
4 tsk stødt kanel
2 tsk stødt ingefær
2 tsk stødt nelliker
75g smuttede og hakkede mandler (har jeg selv tilføjet opskriften)

pisk æg og sukker luftigt.
tilsæt margarine og ymer(kærnemælk). Sigt og rør mel, bagepulver, ingefær, nelliker og kanel i dejen. Hvis du vælger at putte mandler i, skal det også gøres nu.
Formen smøres og kagen bages i ovnen 30-40 min i en 200 grader forvarmet ovn(varmluft 180).

Jeg smurte kagen med vanilliesmørcreme farvet med grøn pastafarve og pyntede den med flettede marcipanhjerter, marcipankræmmerhuse og marcipanjulekugler :-)

Kage til julefrokosten


Her i weekenden var vi til julefrokost og jeg havde kage med. Det blev til chokoladekagebunde med chokolademousse og blåbærmousse.

Kagen er smurt op med chokoladefrosting(den er jeg blevet en anelse forfalden til:-) og så er der kommet lidt krymmel på . Jeg var fuldstændig ide-forladt med pynten, så det blev til et peacetegn :-) Kagen var rigtig lækker og det er bestemt ikke sidste gang jeg har lavet blåbærmousse i mine kager

Nytår 2011

Nytårsaften 2011 blev holdt hos nogle af vores gode venner med et par af vores andre gode venner. Vores mænd stod for madlavningen, og vi fik rigtig lækker mad :-)
Meeeen jeg måtte jo lave dessert, så det blev til en lækker islagkage på mandelbund med marcipanlåg og flødeskumskant (kanten blev ikke så kø, havde glemt min sprøjtepose og tylspids)


kagen var i to lag, det ene lag var skildpaddeis og det andet var hindbæris
Opskriften på is kommer her:

5 æggeblommer
65g sukker
10dl piskefløde
fyld efter eget ønske

Æggene piskes luftige med sukkeret. Fløden piskes stiv og vendes i æggemassen. Herefter delte jeg portionen i 2 dele og blandede hakkede chokoladeskildpadder og 2 spsk kakaopulver i den ene del.
Til den anden del varmede jeg en pose frosne hindbær op i en gryde og blendede dem med flormelis (ca 200g) hvorefter det blev afkølet inden jeg vendte det i den anden del af æggemassen.
Begge dele hældte jeg i hver sin springform 26-28 cm og kom dem i fryseren, i mindst 4 timer (du behøver ikke røre i dem undervejs).
Da begge slags is var frosne, lagde jeg dem ovenpå marcipanbunden, rullede marcipanlåget ud, lagde det på og kom hele islagkagen i formen i fryseren igen.
Vi tog den ud af fryseren en halv time før vi skulle spise den, så havde jeg tid til at pynte :-) Da jeg skulle skære den ud, konkluderede jeg at den nok skulle have været taget ud noget før, men det gik :-)



Hjemmelavet kransekageur fik jeg også lavet. Det er nemt at lave kranskage.

Opskriften kommer her:
400g marcipan
175g sukker
1 æggehvide (lidt under ½ dl)

Alle ingrdienser æltes godt sammen og massen rulles til en lang pølse, drys bordet med flormelis så det ikke hænger i. Alt afhængig af hvordan din kransekage skal se ud, ruller du nogle ringe ud med et par cm forskel hvis de skal stables.
Selve urskiven på mit kransekageur er lavet af udrullet marcipan, dekoreret med smeltet chokolade :-)