lørdag den 22. september 2012

Hytteostboller

Hytteostboller

Du skal bruge:

1½ dl lunkent vand
30 g gær
1 tsk sukker
1 knsp. salt
300 g hytteost
50 g margarine
50 g tranebær
50 g solsikkekerner
300 g mel + lidt mel til at forme bollerne med.

Tænd ovnen på 200 grader.
Smelt margarinen og køl af (jeg bruger flydende margarine) Rør gæren ud i vandet, tilsæt salt, sukker, margarine og hytteost. Bland mel, tranebær og solsikkekerner i dejen. den skal være klæbrig. Lad dejen hæve i en ½ time, gerne længere.
Deles i 9 stykker og trilles til boller (hav lidt mel ved siden af til at dyppe hver dejklump i, så fedter det ikke lige så meget når du triller dem) Sæt bollerne på en plade og lad dem efterhæve ½ time.
Bages i 20-25 min.

Weekendhygge :)

I dag har vi haft besøg af vores gode venners to piger Ida og Anna :) så tænkte jeg at vi skulle have lidt lækkert. Så jeg bagte to forskellige slags hytteostboller og en banankage :) Og så skulle der da også lidt varm kakao med flødeskum til :)
 

 
Mums :)

Hello Kitty

Emma fylder 3 år i morgen og hendes mor og far synes hun skulle have en fin kage med Hello Kitty.
Kagen er lyse bunde med et lag karamelcreme og et lag jordbærmousse med hakket chokolade i :) Kagen er smurt op med PSC inden fondant er lagt på. Hello Kitty og hjerte er skåret i fondant. Kanten er tyllet med RI.
 


Karamelcreme

Karamelcreme

1 ds kondenseret mælk (fåes i de fleste supermarkeder eller hos specialkøbmanden)
½ l piskefløde
3 blade husblas
Evt 100 g chokolade eller nødder

Kog dåsen med kondenseret mælk i 2½ - 4 timer, husk dåsen skal være dækket med vand hele tiden.
Læg husblas i blød i koldt vandt, mindst 10 min.
Tag herefter karamelmassen ud af dåsen og over i en ny gryde, hæld piskefløden over og rør rundt, det skal være godt blandet sammen. Tilsæt den udblødte husblas og rør rundt indtil det er opløst. Hæld massen i en skål, læg husholdningsfilm over, sørg for det lægger nede på massen, sæt i køleskab 6-8 timer.
Efter afkøling piskes massen op med håndmixer til den er godt stiv, ca 5 min. Tilsæt herefter hakket chokolade, hakkede nødder eller begge dele :)
Cremen er klar til brug :)

Næste gang vil jeg prøve at lave karamel fra bunden :)

torsdag den 20. september 2012

Red Velvet Cupcakes

Red Velvet Cupcakes.                  
Super lækre cupcakes som bliver dejligt svampede med den lækreste topping.
Opskriften har jeg fundet her og så har jeg selv justeret lidt i den, det der står i parentes :)

125 g mel                                                                                 
1/4 tsk. Salt                         
10 g kakao                                                                   
57 g smør 
150 g sukker                                                
1 stort æg                                                                                         
½ tsk. vanille essens                                                                    
120 ml kærnemælk                                                                 
1 spsk. rød farve (jeg bruger pastafarve, den trænger mere igennem)                                                       ½ tsk. hvid eddike (jeg bruger hvidvins eddike)
½ tsk natron                               
1/4 tsk. Bagepulver                
Alle ingredienser bør have stuetemp. Mel, salt, kakao og bagepulver blandes sammen i en skål (evt. sigtet for at undgå klumper). Kærnemælk og rød farve blandes sammen. Smør og sukker piskes hvidt og luftigt. Ægget tilsættes. Skrab siderne af skålen. Tilsæt vaniljen. Skiftevis tilsættes mel blanding og kærnemælks blanding til sukkerblandingen. Start med mel, kærnemælk, mel, kærnemælk og resten af melet. I en lille skål hældes eddiken og natron tilføjes. Rør hurtigt rundt og tilsæt det til dejen. Rør det hele sammen og hæld straks dejen op i formene, ca. 1/3 del fyldt. Kagerne bages ved 175 grader i 18-23 min.

Frostingen er Creme Cheese Frosting med fløde.
113 g smøreost (jeg bruger Buko flødeost natural)                                                           
1/4 tsk. vanilje essens                                                           
30 g sigtet flormelis  (jeg bruger nok lidt mere)                                                               
80 ml fløde (her bruger jeg mælk og knap så meget)                                                                    
Smøreosten piskes til den er glat og blød. Vanilje og flormelis tilsættes. Arbejder du med røremaskine starter du med kagespaden, men skifter nu til piskeriset. Bruger du håndpisker kører du bare med piskerisene hele tiden. Nu tilsættes fløden lidt af gangen. Det hele piskes indtil cremen bliver så tyk så du kan sprøjte med den. Det kan du se ved at stikke en ske ned i skålen, står der spidser op er den god nok. Men det er vigtigt at være sikker, for ellers bliver din frosting for flydende.

God fornøjelse :)

RKT

RKT
(Rice Krispies Treat)
 
Bruges til at modellere mindre eller større figurer af
250 g skumfiduser (dem man bruger til grill)
75-100 g olie  
175 g Rice Krispies

Skumfiduserne smeltes i mikrobølgeovn 600-700 watt. Tilsæt olie og Rice Krispies. Lad det køle lidt af og så kan du forme det, som du ønsker.
Brug engangshandsker, da det klistrer temmelig meget. Smør handskerne ind i olie, det kan afhjælpe at massen ikke sætter sig fast i handskerne.
Man kan forme RKT elementerne en lille uges tid før det skal anvendes. Opbevares i lufttæt beholder.

Ny inspiration

Ny inspiration :)
 
 
Så kom manden min lige hjem med en lille bog til mig :) Skøøønt :)
Tror vist jeg er nødt til at lave et lille kagebord :)
Gad vide om der er nogle der vil komme og prøvesmage :)